Jeg hedder Bjarne
Larsen. Jeg er født og opvokset på Vesterbro, København. Da jeg var 11
år blev jeg optaget på Det kgl. Opfostringshus i Hellebæk. Her var jeg
i 5 år, hvorefter jeg startede som elektrikerlærling i Helsingør.
Efter endt lærlingetid startede jeg uddannelsen
til svagstrømsingeniør. Første
år læste jeg på Helsingør Teknikum, og de resterende år læste jeg på
Sønderborg Teknikum.
|

Min
familie |
|

Heikes Tequilla |
Efter afslutningen af min
ingeniøruddannelse arbejdede jeg som udviklingsingeniør,
projektleder og IT-konsulent. Fra 1984 til 2009 var jeg beskæftiget
inden for IT-verdenen med datakommunikation, netværk og
servere. Men i 2009 synes jeg, at jeg havde fået tilfredsstillet
mine behov for arbejdsmarkedet, så jeg valgte at gå på efterløn. I
dag er jeg pensionist, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt min
beslutning i 2009. Jeg synes selv, at jeg nu har fået et godt og
indholdsrigt liv, hvor jeg har store muligheder for selv at
styre min tilværelse. Jeg nyder det i fulde drag sammen med min
kone. |
|
Da jeg gik på efterløn, havde jeg
i forvejen gjort mig nogle tanker om, hvad jeg ville lave, så der blev
absolut ikke tid til at sidde foran fjernsynet og kukkelure. Stort set
er min hverdag fuldt besat med alt muligt, såsom fittness 2 gange om
ugen, badminton 1 gang om ugen, diverse udflugter/aktiviteter med
Ældresagen og Helsinge Aktivitetscenter (HAC) samt hus, have og hunde.
En gang om ugen er jeg i en genbrugsbutik, og derudover bruger jeg en
del tid på at hjælpe andre pensionister med IT i Helsinge
Aktivitetscenter (PC-hotline, undervisning og opsætning/vedligeholdelse
af HAC's IT datastue).
Jeg
var tidligere meget aktiv "schæferhundemand". Men det er der ikke
rigtigt tid/lyst til mere. Min største interesse er stadigvæk IT.
Derudover er jeg så også begyndt at læse en hel del efter at jeg er
startet på pensionisttilværelsen.
Alt i alt kan jeg vist ikke
tillade mig at klage over min tilværelse. Man kan jo heldigvis selv gøre
sit til at bestemme, hvordan man vil have det :-). |
 |